YouTube - OBS

OBS!: Aldersgrænsen for at lave en profil på YouTube er 15 år (pr. 1. januar 2024)

1. Hvad vil dit barn på YouTube?
   Hvad bruger de andre den til? Og hvad ved barnet selv om platformen?
   Man kan oprette en profil og selv producere indhold, og man kan være forbruger – altså kun se de eksisterende videoer.
   
   
2. Teknisk hjælp
   I skal sammen en tur i indstillinger for at afgrænse platformen. Det er god idé at hente app’en, men vær opmærksom på, at indstillinger i app’en ikke virker, hvis barnet tilgår platformen via en browser.
   Der er mange muligheder for afgrænsning og beskyttelse af børnene. Lav dem sammen.
   Se YouTube – teknisk hjælp
   
   
3. Nysgerrige forældre
   Forbered barnet på, at skridtet ind på sociale medier betyder, at der indimellem er en nysgerrig far eller mor, der vil have en snak om, hvordan det går - det skal dit barn gerne lige være med på.
   Denne samtale skal være rar for barnet og ikke kontrollerende.
   Vis din tillid til, at barnet kan administrere platformen og have et sundt forhold til både indhold og tidsforbrug.
   
   
4. Mormor-testen
   Man kan fortryde videoer, man har lagt op. Men nettet glemmer aldrig, så det er vigtigt at tale om grundig overvejelse, hvis barnet har en konto, hvor det producerer indhold.
   Med andre ord: Lær dit barn kun at lægge indhold ud, som det ville vise sin mormor 😉
   
   
5. Kommentarer og likes
   Når man er på sociale medier, skal man være opmærksom på ansvaret for sit sprog og sit indhold. Sproget vejer pludselig langt tungere, fordi man ikke har toneleje, ansigtsudtryk osv. til forståelsesrammen. Af samme grund kan man også føle andres kommentarer anderledes, end de er ment. Tag en snak om, hvad kommentarer og likes kan gøre ved os, hvordan sproget på nettet generelt er grovere, at man på nettet har et særligt ansvar for hvad man laver, liker, skriver og om at opføre sig og tale som man ville gøre i klasseværelset.
   
   
6. Algoritmen – i børnehøjde.
   Barnet skal lære at platformen er designet til at fastholde en, og at man kan få en slags afhængighedsfølelse, når den ene video afløses af den næste. Tal om det aktive valg, at man kan øve sig i at gøre det klart for sig selv, hvad man vil søge på, eller aftale med sig selv at man ser tre videoer for så at læge skærmen væk. Børnene bliver sendt videre til næste video vha algoritmerne - 70% er bestemt af algoritmer og ikke dem selv. Man kan kvæle algoritmen ved at slå Begrænset tilstand til
   
   
7. Influensere og reklamer
   På YouTube bliver man eksponeret for en stor mængde målrettede reklamer vha. dataopsamling. Derudover vil børn også se reklamer fra de YouTubere, de følger. Det er vigtigt at tale med dit barn om, hvordan influensere tjener penge. Børn sidestiller ikke YouTuberes betalte promovering af produkter med andre reklamer på f.eks. tv.
   Børnene føler sig nært forbundet med deres yndlingsYouTubere. Et eksempel: Albert Dyrlund – en ung influenser, der på tragisk vis faldt ned fra en klippe på en ferie og døde (mens han var ved at lave et insta-opslag). Børn gik i krise, mens mange voksne så måbende til. Men sorgen er reel og skal tages alvorligt. Børnene føler, at de kender disse influensere, hvilket jo er en seriøs understregning af, hvor meget influensere kan påvirke børnene med holdninger, sprog og reklameopslag.
   
   MarckozHD er gamer/YouTuber og en kæmpe stjerne i børns øjne, som kører ”det er bare for sjov” forretningsmodellen og har fået massiv kritik for at opildne til mobning.
   
   Det er også vigtigt at tale med dit barn om den sunde skepsis. For ifm. YouTubere og influensere har vi en svær udfordring: En influenser, som dit barn følger pga. seje spille-skills, dansevideoer eller sminketutorials – som pludselig reklamerer for hormonforstyrrende slankepiller eller – måske endnu værre – taler sugardating op som en nem måde at tjene penge på, hvor man samtidigt bliver bekræftet. Kildekritikken er slettet fra børns bevidsthed, når budskabet kommer fra deres favorit-influensere.
   
   Fie Laursen er en influenser, som har haft nogle svære livsvilkår og som ufiltreret deler ud af sine ikke altid gennemtænkte råd. Mange sårbare ”mobbeofre” følger hende, da hun i sin tid blev kendt for at være mobbeoffer. De identificerer sig med hende, og det bliver først rigtig problematisk, når hun med disse mange unge og sårbare følgere tager stoffer og lægger selvmordsbrev ud til offentlig skue.
   
   
8. Sammenligningskultur
   Mange sociale mediers drivkraft er selviscenesættelsen. Vi lægger filtreret virkelighed ud i jagten på anerkendelse.
   Se mere under Samtalen med mit barn om sammenlignings- og perfekthedskultur.
   
   
9. Misinformation
   Fake news, deep fake florerer I bedste velgående. Langt fra alt hvad vi ser er virkeligt. Vi skal lære at skelne og tale med børnene om kildekritik.
   Se mere under Samtalen med mit barn om misinformation
   
   
10. Vis tillid, giv plads og hold linjen åben
    Undgå at dit barn føler sig overvåget. Spørg hvem barnet følger og hvad der er sjovt at se. Hvis dit barn er gammelt nok til selv at producere indhold, så spørg om du må lære det.
    Prøv så vidt muligt at inddrage i aftaler og også at ramme barnets forståelse. Eksempel: i samtalen om YouTube. Hvad er det gode ved platformen? Hvad skal man undgå?
    
    
11. Vær selv på platformen, og se gerne hvem dit barn følger.
    Jeg anbefaler, at forældre selv downloader børnenes mest brugte apps. NB: Ikke for at overvåge men for at kunne tage del i samtalen om, hvad der foregår på det medie.

Se også YouTube – teknisk hjælp